Vaskeråd
Hos Kentaur designer og producerer vi arbejdstøj, der lever op til brugerens krav samt kravene fra industrielle vaskerier. Vi producerer kun arbejdstøj med materialer og tilbehør af høj kvalitet, og vi leverer kun godkendt kvalitet, der opfylder kravene fra tekstilservice branchen.
Vi bruger relativt få og velkendte metervareleverandører, da vi er overbeviste om, at de kan opfylde vores kunders krav. Vi tester alle nyindkøbte metervarer i vores eget laboratorium med hensyn til slidstyrke, dimensionsstabilitet, fnugdannelse og farveægthed mm. Det er vigtigt for os, at vores omhyggeligt udvalgte materialer også fungerer godt i det færdige produkt. Industrielle vaskerier er derfor en vigtig del af vores godkendelsesproces med hensyn til den endelige udvælgelse. For os er det vigtigt, at udseende og pasform bevares så længe som muligt. Derfor anbefaler vi, at du følger vores vaskeanvisninger.
Størstedelen af vores metervarer og vores produktudvalg er testet i henhold til ISO 15797, og størstedelen af vores produktudvalg kan vaskes i overensstemmelse med ISO 15797-standarden.
Det er altid vigtigt at følge vaskevejledningen, der leveres med produktet.
Se venligst vores vaskeguides:
Tøj i 65% polyester/35% bomuld
Tøj i 50-70% bomuld/30-50% polyester (bomuldsrigt)