Vi har aldrig troet på stilstand som en tilstand. I stedet udfordrer vi kontinuerligt det konventionelle og det almindelige. Vi ser altid på behovene hos professionelle vaskerier og brugere med friske øjne. Fra nye vinkler. Og ind i nye detaljer.

Når vi taler om innovation og fremgang, er vi alvorlige omkring det. Fordi vi tror på at være på forkant. Altid at være et skridt foran. Uophørligt opmærksomme på de faktorer, der driver markedet indenfor arbejdsbeklædning, nu og i fremtiden.

Vi går op i at kunne tilbyde unikke designs. Designs der udstråler, hvor umage vi gør os – hele vejen igennem. Hos os er intet overladt til tilfældigheden. Hver en lille detalje bidrager til helheden.

Vores designs afspejler vores skandinaviske ophav, hvor rene linjer og simple, tidløse snit danner grundlaget for hele vores sortiment.

Challenging the conventional.

At work.

Det er vigtigt for os at kende brugeren. At vide, hvilke behov den enkelte branche har. Derfor arbejder vi sammen med fokusgrupper. Med fagfolk fra de brancher, som vi udvikler tøj til. Så de kan give os et indblik i deres hverdag. Og hvad deres arbejdstøj skal kunne for at give dem en god dag på jobbet. 

Ergonomi og pasform er to afgørende faktorer. Tøjet skal passe – til alle slags former. Derfor bruger vi vores egne kollegaer i udviklingsprocessen. Og tilretter tøjet efter dem. Så vi kan sikre, at alle der bærer Kentaur, bærer det med stolthed.

For at sikre komforten, sørger vi for at vælge materialer, der er behagelige mod huden. Der lader huden ånde og regulerer kropstemperaturen. Der har en let vægt, og således ikke tynger i løbet af dagen.

Vi placerer lommer der, hvor de er nemme at komme til – uden at være i vejen i det daglige arbejde. Vi laver snit på ryggen og i nakkeregionen, der øger bevægeligheden og reducerer trykket. Så ubehag og spændinger kan blive undgået, og arbejdsdagen blive sjovere.

Vi udvikler funktioner, der gør det nemt og ubesværet at arbejde i alle slags temperaturer. Der er nemme at tage af og på. Der ikke rykker sig, på trods af arbejdsdage med meget bevægelse.

Vi tænker på omverdenen. Og vælger nye materialer ud fra deres aftryk. For at sikre en positiv udvikling hos os. Og for at give dig bedre alternativer til konventionelle materialer. 

Kort sagt udforsker vi konstant nye og klogere måder, hvorpå vi kan skabe størst mulig glæde og fremme en voksende succes. For mennesker. At work.

Kentaur In The Makeing 0829

Masaaki Minamishima

Designer

For mig handler designprocessen om at skabe et frisk og nyt design, som vækker brugerens nysgerrighed. En lyst til at se mere. Prøve designet. At skabe den perfekte balance i kombinationen mellem en ny detalje, en ny kvalitet eller en anderledes skæring. Så brugeren stadig kan se sig selv i tøjet.